HACKER
Onsdag den 10. november 1993 ringer en telefon pÃÂ¥ Københavns Universitet: 'Hallo, du taler med sikkerhedschefen. Der er nogle hackere, som forsøger at misbruge din adgang til universitetets computersystem. Giv mig lige dit password, sÃÂ¥ jeg kan komme ind og stoppe dem.' Manden pÃÂ¥ universitetet er naturligvis skeptisk, men stemmen i telefonen tilhører tydeligvis en computerekspert, og navnet pÃÂ¥ sikkerhedschefen er ogsÃÂ¥ rigtigt nok, sÃÂ¥ efter lidt overtalelse oplyser han sit hemmelige kodeord. Det skulle han aldrig have gjort. For stemmen i den anden ende er alt andet end sikkerhedsekspert. Han er hacker. Og for ham er kodeordet lige sÃÂ¥ værdifuldt, som brækjern og dirk er det for en indbrudstyv. Efter at være brudt ind i universitetets computere giver han sig til at snuse rundt i systemet. Han søger hverken efter forskningsresultater eller eksamensopgaver. For ham er universitetets computere kun en platform, der kan bruges til at komme videre ud i verden.
Hver gang en hacker fÃÂ¥r magten over en ny computer, har han vundet en sejr. Det er i virkeligheden, det, det hele gælder om. At narre computeren til at give ham ubetinget magt over hele systemet. SÃÂ¥ snart han har fÃÂ¥et det, er computeren uinteressant, og han hopper videre ud pÃÂ¥ den elektroniske informationsmotorvej, hvor flere hundrede tusinde computere er forbundet i netværk verden over. Der forsøger han efter udgangen. Hvad hackeren og hans kolleger dog ikke ved, er, at den sikkerhedsmand, hvis navn de misbrugte til at skaffe sig det hemmelige kodeord, er lige i hælene pÃÂ¥ dem.
NÃÂ¥ede at hacke i elleve lande, før fælden klappede
Da indbruddet pÃÂ¥ Københavns Universitet skete, havde sikkerhedsfolk fra Danmarks edb-center for forskning og uddannelse, Uni-C, i mÃÂ¥nedsvis vidst, at en gruppe danske hackere var meget aktive. Men det var endnu ikke Lykkedes dem at fÃÂ¥ tilpas stort overblik...